Indtast din søgning
 
Yrolí Skincare Balance

Signatur-olier

Yrolí Skincare har udvalgt fire olier som signatur-olier: Baobab Seed Oil, Marula Seed Oil, Bilberry Seed Oil og Raspberry Seed Oil. Vi har valgt vores olier ud fra kriterier, som passer til vores værdier, og som matcher det kvalitetsniveau, der kendetegner Yrolí Skincare.
 

Kvalitet

Alle olier er 100% naturlige kerneolier. Vi kan spore dem helt ned til det enkelte sted, hvor frugten dyrkes. Olierne er valgt ud fra deres unikke egenskaber, som er altafgørende for kvaliteten af vores hudplejeprodukter. Alle vores olier har et særligt højt indhold af vitaminer og essentielle fedtsyrer. Ud over det har de komplimentære molekylestørrelse, som gør, at det endelige hudplejeprodukt både kan trænge ind i hudens yderste lag (epidermis) og i mellemste lag (dermis). Derved har olien altså en effekt i flere af hudens lag.
 

Natur

Alle olier er 100% naturlige olier og bliver dyrket, høstet og bearbejdet med omtanke for naturen både lokalt og globalt. Baobab Seed Oil og Marula Seed Oil er ECOCERT COSMOS Organic-certificerede økologiske olier. Bilberry Seed Oil og Raspberry Seed Oil er arktiske bær, dyrket i de reneste naturlige områder ved den arktiske cirkel i Lapland i Finland. Alle fire olier bidrager til en god biodiversitet til gavn for os alle.
 

Sociale forhold

Baobab Seed Oil og Marula Seed Oil kommer begge fra Afrika, hvor de har været benyttet til hudpleje i flere århundreder. Træerne bliver meget gamle, og netop fordi træerne har stor værdi, bliver der værnet om dem. Frugterne høstes, og herefter koldpresses frugtkernerne. I hele processen er der gode sociale vilkår, hvilket betyder, at der ikke forekommer børnearbejde, ligesom der er ligeløn til alle. Bilberry Seed Oil og Raspberry Seed Oil høstes og bearbejdes i Lapland, Finland. Vores leverandør er førende på markedet med arktiske olier og er vores garanti for kvalitet på alle områder.